Mine værktøjer

Brinttankstation i Oslo

Overskrift Brinttankstation i Oslo
Projektets titel Storskala brinttankstation i Oslo (H2Moves)
Kontakt H2 Logic A/S, Mikael Sloth,
tlf. 9627 5600, e-mail ms@h2logic.com
Emne Brint
Forskningspulje EUDP
Sagsnummer ENS 64009-0297
Tilskud kr. 3.280.000
Slut 4. kvartal 2012
Omtalt i FiB nr 43-2013
Beskrivelse

Som en del af H2moves-projektet har danske H2 Logic etableret en brinttankstation i Oslo. Samtidig er 17 brintbiler fra Daimler og Hyundai blevet testet i Oslo og Danmark.

Tankstationen er etableret med støtte fra EU, Norge og det danske EUDP program. Det sker som led i det store H2moves-projekt, der skal demonstrere, at det er muligt at køre i elbiler uden at gå på kompromis med rækkevidde, optankningstid eller komfort. Stationen følger således den internationale standard, som blandt andet sikrer, at en brintbil kan køre 500 kilometer efter en optankningstid på kun tre minutter. Brintproduktionen foregår på stedet ved at spalte vand til ilt og brint via elektrolyse.

Biler og tankstationer blev taget i brug i november 2011, og inden for en periode på 13 måneder er der sammenlagt blevet kørt 213.000 kilometer og tanket 2.300 kg brint. Bilerne har haft en gennemsnitlig oppetid på ikke mindre end 98 procent og tankstationen på godt 97 procent i første halvår af 2012. Projektet blev afsluttet ved udgangen af 2012, men driften af bilerne og tankstationen forventes at forrsætte efterfølgende. Følg med på www.scandinavianhydrogen.org.

Projektet har bidraget positivt til at positionere Skandinavien som ét blandt de første områder i verden, hvor brintbiler introduceres på markedet. I oktober indgik nordiske aktører således en hensigtserklæring med bilproducenterne Toyota, Nissan, Hyundai and Honda om markedsintroduktion af brintbiler fra omkring 2015.

Links til yderligere information

www.scandinavianhydrogen.org

Handlinger tilknyttet webside