Mine værktøjer

Brændselscelle forlænger rækkevidden til 600 km

Overskrift Brændselscelle forlænger rækkevidden til 600 km
Projektets titel Integreret elektrisk fremdiftssystem
Kontakt Aalborg Universitet, Søren Knudsen Kær,
tlf. 9940 9240, e-mail skk@et.aau.dk
Emne Brændselsceller
Forskningspulje EUDP
Sagsnummer ENS 64009-0218
Tilskud kr. 4.600.000
Slut 1. kvartal 2013
Omtalt i FiB nr 44-2013
Beskrivelse

Med en metanoldrevet brændselscelle kan rækkevidden for en batteribil forlænges fra cirka 100 til 600 kilometer. Det nye koncept har et unikt design og kan certificeres til bilbranchens standarder.

I projektet er der udviklet og demonstreret et samlet system til drift af elbiler bestående af en batteripakke og et brændselscellesystem. Systemet er testet og demonstreret i laboratoriet med en elektronisk belastning svarende til den effekt, der bliver brugt til drift af en Mitsubishi iMEV. Bilen er på det nærmeste identisk med de to søstermodeller Peugeot iOn og Citroën C-Zero.

Demonstrationen viste, at det er muligt at køre 600 kilometer med en 5 kW metanoldrevet brændselscelle, der lader batteriet op. Systemet kombinerer den høje virkningsgrad ved batteridrift, på ture op til 60-70 km, med en lang rækkevidde. I den første test leverede en prototype af systemet strøm til batteriet med en virkningsgrad på omkring 35 procent. Efterfølgende forbedring af systemet har øget virkningsgraden til 40-45 procent, og ved yderligere forbedringer kan virkningsgraden nå op omkring 50 procent.

Teknologiudviklingen i projektet omfatter en ny generation af Lithium-Balance's Battery Management System samt et 5 kW metanoldrevet brændselscellesystem hos Serenergy. Det nye system har et unikt design og kan certificeres til bilbranchens standarder. Udviklingen af systemet færdiggøres i samarbejde med FIAT og Porsche i et nyt EUDP-projekt og forventes klar til produktionsstart i første kvartal 2014. Brændselscellesystemet videreudvikles ligeledes hos Serenergy i samarbejde med Daimler, AUDI og Hyundai.

Links til yderligere information
Handlinger tilknyttet webside