Mine værktøjer

Brændselsceller til gaffel- trucks og lufthavnskøretøjer

Overskrift Brændselsceller til gaffel- trucks og lufthavnskøretøjer
Projektets titel HyLIFT-FLEX Fleksible og skalerbare brændselscellesystemer
Kontakt H2 Logic, Mikael Sloth,
tlf. 9627 5600, e-mail ms@h2logic.com
Emne Brændselsceller
Forskningspulje EUDP
Sagsnummer ENS 64010-0053
Tilskud kr. 4.600.000
Slut 1. kvartal 2014
Omtalt i FiB nr 48-2014
Beskrivelse

H2 Logic har udviklet et brintdrevet brændselscellesystem, der kombinerer fordelene fra batterier og diesel, og kan være et konkurrencedygtigt alternativ i blandt andet lufthavne.

Projektet har resulteret i udvikling af et 10 kW brændselscellesystem til intern transport kaldet H2Drive®. Systemet har samme dimensioner som en batteripakke og kan således anvendes i en lang række køretøjer til intern transport som gaffeltrucks og lufthavnskøretøjer.

H2Drive® indeholder brændselscelle og batteripakke og kan levere 10 kW kontinuerligt og 30 kW ved spidsbelastning. Virkningsgraden er på 51 procent, og i forhold til tidligere systemer er anlægget simplificeret, ligesom der er sket en række forbedringer med hensyn til frostsikring, støjreduktion og fjernovervågning.

H2 Logic har i forbindelse med projektet samarbejdet med den tyske producent af lufthavnskøretøjer, MULAG GmBH.

I dag anvender lufthavne typisk trækkere med diesel eller batterier, men nye miljøkrav fordrer brug af dyrere diesel-hybrid løsninger eller trækkere med batterier, der ikke kan holde til et helt arbejdsskift. Brint kombinerer fordelene fra batterier og diesel og kan være et konkurrencedygtigt alternativ i lufthavne.

Links til yderligere information

www.risoe.dk/rispubl/nei/nei-dk-5784.pdf

Handlinger tilknyttet webside