Mine værktøjer

Billige endeplader til brændselsceller

Overskrift Billige endeplader til brændselsceller
Projektets titel Udvikling af billige endeplader til PEM brændselsceller og elektrolyseceller
Kontakt Teknologisk Institut, Jens Christiansen,
tlf. 7220 2498, e-mail jens.christiansen@teknologisk.dk
Emne Brændselsceller
Forskningspulje EUDP
Sagsnummer ENS 64009-0217
Tilskud kr. 2.637.000
Slut 3. kvartal 2012
Omtalt i FiB nr 42-2012
Beskrivelse

Teknologisk Institut har udviklet en ny type endeplader i højstyrkebeton, der kan anvendes til brændselsceller. Betonen har den fordel, at den ikke deformerer over tid, og materialet er velegnet til massefremstilling, så man får mulighed for at reducere prisen på de færdige anlæg.

De fleste brændselsceller på markedet har en god ydeevne og holdbarhed, men de er endnu ikke udviklet til masseproduktion. Projektet har derfor haft til formål at automatisere produktionen af endeplader til PEM brændselsceller ved hjælp af billige materialer og produktionsmetoder.

Den indledende idé gik ud på at benytte fiberforstærket plast, men det lykkedes desværre ikke at fremstille en tilstrækkelig stiv plade. Ved de relativt høje temperaturer pladerne udsættes for, bliver materialet ganske enkelt for blødt.

Det blev derfor besluttet at gå over til fiberforstærket højstyrkebeton, som kan støbes og hærdes i en ovn. Testemner blev fremstillet og afprøvet, så resultaterne kunne benyttes til en række simuleringer, og samtidig blev den måde, endepladen spændes fast på, ændret. Efter en række vellykkede forsøg blev den færdige plade sendt til test hos IRD Fuel Cells.

Status er, at endepladen er blevet monteret med succes og vil blive testet i den nærmeste fremtid. Betonen har den fordel, at den ikke vil deformere over tid, hvilket er meget vigtigt for brændselscellens virkningsgrad. Betonen er langt billigere end high-end plast, men støbeprocessen kan stadig optimeres for at reducere omkostningerne yderligere.

Links til yderligere information
Handlinger tilknyttet webside