Mine værktøjer

Brændselsceller til intern transport

Overskrift Brændselsceller til intern transport
Projektets titel HyLift-FLEX – Fleksibel og skalerbar brændselscellesystem til intern transport
Kontakt H2 Logic A/S, Jacob Krogsgaard,
e-mail jk@h2logic.com, tlf. 9627 5601
Emne Brændselsceller
Forskningspulje EUDP
Sagsnummer ENS 64010-0053
Tilskud kr. 4.677.000
Slut 4. kvartal 2011
Omtalt i FiB nr 39-2012
Beskrivelse

Udviklingen af et nyt 10 kW brændselscellesystem med samme dimensioner som en batteripakke giver en lang række lufthavne og virksomheder mulighed for at bruge brint til intern transport.

Projektet har resulteret i udvikling af et 10 kW brændselscellesystem til intern transport kaldet H2Drive®. Systemet har samme dimensioner som en batteripakke på 80 volt med en kapacitet på 840 ampere-timer, og kan således anvendes i en lang række køretøjer til intern transport som gaffeltrucks og lufthavnskøretøjer.

H2Drive® indeholder brændselscelle og batteripakke, og kan levere 10 kW kontinuerligt og 30 kW ved spidsbelastning. Virkningsgraden er på 51 procent, og i forhold til tidligere systemer er anlægget simplificeret, ligesom der er sket en række forbedringer med hensyn til frostsikring, støjreduktion og fjernovervågning.

H2 Logic har samarbejdet med den tyske producent af lufthavnskøretøjer, MULAG GmBH. Resultatet er en lufthavnstrækker, der er klar til demonstration fra marts 2012. Demonstration i seks lufthavne er planlagt i Tyskland, Storbritannien og Danmark.

I dag anvender lufthavne typisk trækkere med diesel eller batterier, men nye krav til arbejdsmiljø og udslip af skadelige stoffer gør, at diesel ikke længere må anvendes. Alternativet er dyre diesel-hybrid løsninger eller trækkere med batterier, der ikke kan holde til et helt arbejdsskift. Brint kombinerer fordelene fra batterier og diesel og kan være et konkurrencedygtigt alternativ i lufthavne med et stort kørselsbehov.

Links til yderligere information

www.h2logic.dk/dk/fuelcellpower.asp

Handlinger tilknyttet webside